Dato | Beløb |
---|---|
1. mar | 1.500,00 kr. |
Betingelser for Odense Giants Softball Klub.
Indmeldelse.
Indmeldelse og betaling af kontingentet skal ske efter 4. prøvetræning.
Forsikring.
Hvis et medlem kommer til skade ved et såkaldt hændeligt uheld i forbindelse med træning eller kamp, er det personens egen ulykkesforsikring der skal dække skaden.
Det er derfor vigtigt, at man som idrætsudøver er dækket af en privat fritidsulykkesforsikring eller heltidsulykkesforsikring.
Odense Giants Softball Klub er dækket af den fælles, kollektive ansvarsforsikring, som DGI og DIF har tegnet for alle foreninger. Denne forsikring dækker kun instruktører og i de situationer, hvor foreningen som følge af fejl eller forsømmelse fra foreningens side kan drages til ansvar for skade på 3. mands ting eller for en persons tilskadekomst.
Træning i ferier.
Som udgangspunkt følger Odense Giants Softball Klub skolernes ferieperioder.
Det er ikke alle hold, der holder ferie... Det er derfor vigtigt, at du selv forhører dig hos din træner for at få at vide, om netop dit hold træner i ferien og tjek kalenderen på Holdsport.
Sæson.
Udendørssæsonen starter 1. april og slutter ved efterårsferien. Indendørssæsonen starter efter efterårsferien. Vi træner altså hele året.
Der kan dog være forskellige startdatoer på holdene.
Fotografering.
Odense Giants Softball Klub vil i et vist omfang tage fotografier og videoer af træninger samt kampe - og offentliggøre disse på hjemmeside og sociale medier, for at promovere klubben. Normalt vil dette i udgangspunktet altid søges gjort med oversigtbilleder, og dermed så få close-ups/portrætbilleder som muligt. Såfremt du ikke ønsker dette sker med billeder, hvori du indgår, skal du på din profil svare "NEJ" på fototilladelse, så registreres det i medlemssystemet. Denne registrering vil derefter fremgå af din profil, med datoen for registreringen.
Vedtægter.
Det er vigtigt og påkrævet at medlemmer læser og efterlever foreningens vedtægter. De findes på hjemmesiden.
Officielle data:
Formand: Kristian Stjernholm. Mobil: 24694470. Mail: formand@odense-giants.dk
Klubbens adresse: Søren Eriksens vej 16, 5270 Odense N
CVR-nr: 3077603